Redningsveste eller svømmeveste. Kært barn har mange navne. Men grundlæggende er der den forskel at en redningsvest skal kunne vende dig om, så du har hovedet fri af vandet. Derfor er en redningsvest mere sikker. Vi kender den typisk som den orange redningsvest med den store krave. Men den findes også som oppustelig redningsvest, hvor den ikke fylder meget, før den bliver våd og puster sig op.
En svømmevest er mere tænkt som et regulært opdriftsmiddel. Den forudsætter at du selv kan bevæge dig og holde hovedet oppe. Er man besvimet i vandet, kan man derfor ikke være sikker på at kunne holde fri vejrtrækning.
Baltic redningsveste er en af verdens største producenter og hos Nautisk Udstyr fører vi en stor del af deres sortiment. De har komplet sortiment fra børneveste til store størrelser i både fast stof og oppustelig. Et andet mærke som er blevet stort er Spinlock redningsveste, som er specielt kendt for deres smalle design på deres oppustelige veste.